
- Forside
- Hardware
- Filamenter
- Tilbehør
- Boltreolen
- Reservedele
- Producenter
- Elektronik
- Games
- Diverse
- Tilbud
Vælg side
Forestil dig en computerstyret limpistol, der lynhurtigt lægger et lag lim ad gangen. Når det første lag er tørt, lægges et nyt ovenpå, og efterhånden bliver 3D-objektet skabt. Det kan tage minutter eller timer.
Processen begynder med en digital model skabt på en computer og omsat til størrelse og form. Disse data sendes som kommandoer til printeren, som herefter bevæger printerhovedet og afsætter materiale lag på lag. Processen fortsætter til den digitale model er omsat til en fysisk model.
3D print er større end de fleste regner med. Brancheeksperter vurderer, at der alene i år vil blive solgt 220.000 3D printere med en samlet værdi på mere end 10 mia. kr. Der er næsten en fordobling i forhold til 2014. I dette beløb er ikke medregnet materialer og andre aktiviteter knyttet til 3D print. Ifølge konsulentvirksomheden Gartner, som følger markedet tæt, er 3D-print godt på vej til at udvikle sig fra en niche for de få til et bredt og globalt marked både for virksomheder og forbrugere.
I industrien bruges teknologien til at teste og afprøve nye produkter og til fremstilling af værktøjer. I rumindustrien og luftfarten bruges 3D-print til at fremstille komponenter, som er stærkere og lettere. I sundhedssektoren bruges 3D til fremstilling af høreapparater, tandproteser, proteser og i nogle tilfælde også kunstige knogler.
Smykkebranchen printer smykker eller forme til smykker, og arkitekter bruger 3D-print til virkelighedstro fremstilling af modeller af huse, byggerier og hele bydele.
3D print er udbredt i medicinalindustrien. De store danske producenter af høreapparater Widex, Oticon og GN Resound anvender i stor stil den nye teknologi, når de laver skallerne til høreapparater. På den måde kan de tilpasse apparaterne, så de passer nøjagtigt til den enkelte patient. Coloplast benytter 3D print til fremstilling af prototyper og modeller, som hurtigt kan testes hos forbrugerne.
I rumindustrien og i luftfarten vinder 3D print frem. Lag-på-lag teknologien giver mulighed for at fremstille dele med stærke strukturer, som samtidig er lettere.
Bilindustrien har længe produceret udvalgte reservedele ved hjælp af 3D-print.
Arkitekter og designere bruger i stor stil 3D print, fordi de lynhurtigt kan lave og teste forskellige former og farver.
Skobranchen benytter 3D print, når de skal vurdere forskellige modeller og såler.
I andre brancher bruges teknologien typisk til nicheprodukter.
Priserne varierer fra nogle få tusinde kr. til adskillige mio. kr.
De billigste 3D printere til hjemmebrug kan i dag købes for under 2.000 kr. Der er tale om enkle maskiner, som kan printe enkle objekter med simple plastmaterialer. Private kan også købe mere avancerede maskiner fra 6-8.000 kr. og opefter.
I erhvervslivet og i industrien anvendes avancerede 3D printere til udvikling af prototyper og egentlig produktion. Mange af dem koster lige omrking 1 mio. kr., og de kan printe med eksempelvis metal, gips, keramisk pulver, forskellige plasttyper, glas og andet.
Alle eksperter er enige om, at 3D-print vil vokse eksplosivt i de kommende år. Der er dog uenighed om omfanget.
De mere forsigtige prognoser viser, at omfanget af 3D-print vil være firedoblet i løbet af fem år. Wohlers Report, der anses for at være branchebiblen indenfor 3D print, vurderer således, at omsætningen relateret til 3D-print vil vokse fra ca. 5 mia. dollars i 2015 til godt 20 mia. dollars i 2020. Konsulentvirksomheden Gartner vurderer, at der i 2019 vil blive solgt mere end 5 mio. printere, og det er 20 gange så mange som i 2015.
Konsulentvirksomheden McKinsey vurderer, at 3D print i 2015 vil have et økonomisk omfang på mellem 230 og 550 milliarder dollars. Der er også enighed om, at printerne vil blive billigere, hurtigere, bedre og mere avancerede. Udviklingen i teknologien afgør, hvor stort potentialet er.
I nogle brancher bruges 3D-print til fremstilling af færdige produkter, som anvendes i meget lave stykantal. 3D-print er også en vigtig teknologi til fremstilling af individuelt tilpassede produkter.
Den største industrielle revolution siden Henry Ford begyndte af producere biler på samlebånd.
Sådan siger de eksperter, som er mest fascinerede af mulighederne i 3D-print. Nogle svinger sig endda op til at sige, at 3D print bliver lige så stort som internettet. Ifølge deres vurdering er 3D printere i dag på samme niveau som Commodore 64 computeren var i 1980’erne. Der venter med andre ord en udvikling i de kommende årtier, som grundlæggende vil forandre måden at producere på.
Ifølge dem vil 3D printerne om et årti eller to nå et niveau vi slet ikke kan forestille os i dag, når det gælder hurtighed, præcision, brugervenlighed og pris.
Det vil ifølge optimisterne betyde en ende på masseproduktion, som vi kender det i dag. Produkter vil blive fremstillet enten hjemme hos forbrugeren, på 3D printstationer i større byer eller på regionale printfabrikker.
Det bliver i langt højere grad forbrugeren som bestemmer. Varen bestilles online, printes i nærområdet og leveres indenfor et par timer eller nogle dage.
En sådan udvikling vil få enorme konsekvenser. I dag produceres en stor del af verdens produkter i Asien, og kæmpestore skibe sejler i pendulfart med containere fra øst mod vest. 3D-print vil gøre denne trafik overflødig eller minimal.
3D print bygger bro mellem den digitale og fysiske verden, og med tiden vil teknologien give enorme besparelser i tid, ressourcer og materialer.
Udviklingen
Fremtidens 3D Vision
Udviklingen
Fremtidens 3D Vision
Udviklingen
Fremtidens 3D Vision
Udviklingen
Fremtidens 3D Vision
Udviklingen
Fremtidens 3D Vision
Udviklingen
Fremtidens 3D Vision
Udviklingen
Fremtidens 3D Vision